Tale ved åbningen af MINItex2017, Kolding/København

af Marie Debora Koch

 

I kataloget til denne udstilling gennemgik jeg følgende punkter: 

  • intentionen med et kunstnerisk værk, 
  • metoderne der ligger bag værket, mødet mellem værket og beskueren  
  • den påvirkning det har på beskueren. 
  • Kort sagt: hvordan og hvad siger værket til omverdenen? 

 

Nu er værkerne udvalgt og fremstillingsprocessen forbi og vi kan se og vurdere dem. Man kan sige, at der er flere fælles grundsubstanser i denne udstilling og jeg vil fremhæve to: materialet og formatet.

 

I. Tråden er materialet/Først noget om materialet 

Definitionen af en tråd er, at det er et langt tyndt materiale, der er fremstillet af enten fibre fra planter eller dyr eller af syntetiske fibre skråstreg metal. 

 

I dag åbner vi en udstilling med mange  censurerede værker og værker fra 12 inviterede kunstnere. Et utal af muligheder vises og materialet er anvendt uden grænser, ikke alene forskellige slags tråd brugt, men også forskellige slags metoder til at understrege materialet. 

 

II. Det fører mig videre til formatet 

I forbindelse med udstillingen har jeg fået tilsendt fotos af alle udstillede værker og efter at have gennemset dem alle og nydt deres forskellige udtryk, har jeg valgt at sætte fokus på det, som jeg vil tillade mig at kalde udstillingens benspænd: nemlig formatet. 

 

Benspændet består af en fastlåst størrelse, både i forhold til flade og til rum. 

Som beskuer har vi allerede inden vi ankommer til udstillingen  fået en forståelse af formatet og materialet.

 

III. Udstillingen

Vi står overfor en samlet udstilling med mange forskellige udtryk – og mit fokus er nu at se nøjere på formatet. Derefter vil jeg forlade materialet og pege på nogle elementer i at se på et værk – en strategi til at se. 

 

Der er fem forskellige områder som tages i betragtning: 

 

  1. punktet
  2. linjen
  3. fladen
  4. kræfter i flade og form 
  5. kompositionsmidlerne

 

Det er svært og kompliceret at se på kunst. Det er ikke nok at fremhæve nogle opmærksomhedspunkter, men det kan være en hjælp at strukturere sine indtryk, så at sige, at lave en strategi for, hvordan man nærmer sig værket.  

 

Hvert enkelt menneske, der ser på et værk inkorporerer sine egne oplevelser i fortolkning og forståelsen. Måske er det derfor, det er så svært at blive enig om, hvad der er godt og skidt? 

Eller mere korrekt udtrykt, hvad er de vigtigste elementer i det æstetiske sprog?  Hvordan reagerer vi vitalt på de visuelle fænomener vi står overfor?

 

Helt konkret består hvert værk af punkt, linje og flade/form 

Punktet kan siges at være det sted hvorfra værket drejer sig. Punktet kan være placeret forskellige steder og det er en regel at punktet fører øjet i både langs en horisontal og vertikal linje. Er der mange punkter opstår der kvadrater, rektangler og trekanter, ligesom punkterne kan danne et system.

Hvis der rigtig mange danner punkterne en flade. Netop tråden anvendt med forskellige traditionelle tekstile teknikker danner punkter, det være sig broderi, væv, strik og hækling. Bare tænk på hvor mange tekstile opskrifter der tegnes på kvadreret papir. Også computerens grundelement er et punkt som er en del af systematiseringerne og de digitale fremgangsmåder.

 

Ligeså snart der er to punkter kan de forbindes til en linje. En linje er uendelig og kan varieres uendeligt. 

 

Der er mange forskellige former for linjer:

 

  • den rette linje som vi kan lade øjet hvile i 

 

  • den krumme linje eller buen der er udspændt og skaber dramatik 

 

  • linjen kan også være viljeløs, som en doodle eller den kan være mere organiseret og fremkomme rytmisk. 

 

  • Er linjen spids og gentaget så opleves den måske mere aggressiv end den markerede linje der understreger skiftende hastigheder.

 

Fladen er ofte meget dominerende, den kan være negativ og positiv alt efter farve og materialevalg. 

Det vigtige ved fladen er ligevægten og/eller kontrasten. Sidstnævnte er det modsatvirkende idet en flade kan påvirkes af en kraft og stødes således at den opfattes som en vinkel.

 

Maleren Piet Mondrian er citeret for at sige: Horisontale og vertikale kræfter virker overalt og dominerer al natur. Deres indbyrdes funktion udgør den jordiske tilværelses grundprincip. 

Det vil sige at der er et utal af bevægelser at opleve som kan fortolkes eller opleves som følelser af forskellig karakter: tyngde, hvile, let, bremsende, stabil, hvilende, trykkende, truende, lyrisk, besværlig, dramatisk.

 

Alle disse kompositionsmidler er i spil i de værker I står overfor, man kan sige at kompositionen skaber en ordning af elementer der bliver til en billedlig eller formmæssig helhed. Det er især i kompositionen at rytmen skabes med dybde, tid, rum og det giver os mulighed for at bevæge os omkring værket og i værket. Bevægelsen, der skaber en fornemmelse af tid omkranser hvert værk sådan at hvert værk kan ses og opleves i sit eget univers. 

 

Man kan blive helt åndeløs ved tanken om, hvor stort et arbejde der er lagt i hvert enkelt værk. 

 

Det er en vigtig udstilling der åbnes nu i dag. 

Det er et stort projekt at samle og censurere så mange tekstile kunstværker. 

Det er flot at så mange tekstilkunstnere har sendt værker ind til udstillingen. 

Det er vigtigt at udstillingen først vises i Kolding og siden i København, godt at der er tænkt på at nå hele landet. 

Det er en fornøjelse at være en del af dette initiativ, tillykke til udstillere og initiativtagere og arrangører. 

 

Inspiration:

Bjørn, I. (1974). Oldtidsdragt Nutidstøj. København: Rhodos

Kappel, A. (1998). Farvens format – en vejledning i farvevalg. København: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag

Petersen. V.B. (1996). Vita Nova. København: Eks-Skolens Trykkeri