Marie Gudme Leth – en pioner i dansk stoftryk

Fyraftensmøde d. 10. januar 2023 kl. 16.30 – 18.00

 

 

Marie Gudme Leth (1895-1997) var blandt pionererne, der i slutningen af 1920’erne genindførte stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark. Hun skabte en række klassiske og populære stoftryksmønstre, der åbnede danskernes øjne for farverige tekstiler fyldt med humor og livsglæde, og som gik imod tidens herskende strømning af funktionalistiske tekstiler uden megen dekoration.

Marie Gudme Leth drev sin egen stoftrykvirksomhed, hvilket ikke var almindeligt i samtiden. Hun var en ambitiøs, selvstændig kvinde, der blev anerkendt i sin samtid, og hun modtog adskillige hædersbevisninger. Marie Gudme Leths arbejde er stadigvæk et forbillede for mange tekstildesignere og stoftrykkere, og hun efterlod sig en stor arv i dansk kunsthåndværk, bl.a. gennem ca. 20 års undervisning på Kunsthåndværkerskolen. I 2006 blev Marie Gudme Leth optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

 

Kirsten Toftegaard er museumsinspektør på Designmuseum Danmark og stod bag udstillingen: Marie Gudme Leth – Pioneer of Print tilbage i 2016.

Bogen med samme titel blev udgivet i 2021, og med denne som bagkatalog vil Kirsten fortælle om sit arbejde med Gudme Leths lange liv og oeuvre.

Foredraget foregår på Statens Værksteder for Kunst, plan 4, Strandgade 27B - 1401 København K

Der er fri entré, men tilmelding er nødvendig via tilmelding@svfk.dk

 

Mere info se link :

Udstilling på Sorø Kunstmuseum  2 sept. til 20 nov. 2022

Fra Hånd til Ånd på Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø

 

Fire broderede messehageler til Sorø Klosterkirke er udstillet på Sorø Kunstmuseum.

Brodøse Berthe Bramsen siger “… et af de mest spændende og udfordrende projekter nogensinde” 

Berthe fortæller om processerne og samarbejdet med kunstneren Maja Lisa Engelhardt og skrædderen Annette Freifeldt. 

Link:  https://sorøkunstmuseum.dk/udstillinger/engelhardts-messehagler/

 

Søndag den 6 november 2022

 

Kl. 11.10 - Vi mødes i foyeren 

kl. 12.45  - Frokost I museumscafeen (god café til fornuftige priser)

Kl. 13.30   Frit slag til at se museet aktuelle udstilling med Harald Giersing og deres unikke faste samling. Berthe vil også være til rådighed for spørgsmål indtil kl. 14.30.

 

Tilmelding til:  tilmeldingdansktekstillaug@gmail.com senest den 31. oktober 2022 - Oplys om Navn, telefon, og evt. mulighed for samkørsel. Skriv: Berthe Bramsen i Emnefeltet i mailen.

Betaling på dagen til Sorø Kunstmuseum:

Entré : kr. 85 

Frokost : kr. 75 til k.150 

 

Der er max 25 pladser, efter første til mølle.  Tilmelding er nødvendig!

 

Rejsetips

Rejsende fra København

Afgang fra København Hovedbanegård 10.06 mod Fredericia til Sorø station. Skift til Bus 421 fra stationen til Museet - Stå af på busstopsted : Holberg Arkaden - Gå igennem arkaden og man lander skråt overfor museet. 

Ankomst til museet kl. 11.00

 

Rejsende fra Odense

IC70822 9.56 mod Østerport St. Sorø St. skift til bus 421 - samme beskrivelse som for rejsende fra København

 

Rejsende i bil :

Har du ledige pladser i bilen, bedes du ved tilmelding oplyse om hvor mange du har plads tilhvor fra du kører  og hvilken tid du kører. 

 

Kulørte tekstiler med blok og ramme

Stoftryk-workshop arrangeret af Dansk Tekstillaug i samarbejde med Biblioteket på Rentemestervej

18.-20. november 2022

På denne workshop vil du lære forskellige metoder til stoftryk og få kendskab til redskaber og materialer. Du vil blive introduceret til forskellige typer af farver til stoftryk og til farvelære og farveblandinger samt til opspænding af underlag og tekstiler før tryk. På workshoppen arbejder vi med bloktryk og rammetryk. Du får kendskab til metoder til at skabe dine egne mønstre ved at bruge forskellige teknikker. Der er afsat god tid til, at du kan fordybe dig i dit eget projekt og få individuel vejledning. Workshoppen er for alle og kræver ingen forudgående kendskab til stoftryk.

Pris for workshop inkl. materialer
Ikke-medlemmer af Dansk Tekstillaug: 1400,-
Medlemmer af Dansk Tekstillaug: 1300,-

Tilmelding
Arrangementet afholdes på Biblioteket på Rentemestervej 76, 2400 København NV. Tilmelding skal ske til Dansk Tekstillaug ved at sende en mail til: tilmeldingdansktekstillaug@gmail.com senest d. 7. november 2022. Skriv ”stoftryk workshop” i emnefeltet. Du vil herefter modtage en mail med information om betaling. Betalingen foregår direkte til Dansk Tekstillaug, og din plads på workshoppen er først reserveret, når betalingen er modtaget. BEMÆRK:
Der er begrænset antal pladser på workshoppen.
Om underviseren
Katrine Esse W. Petersen formidler tekstile håndværk som underviser, foredragsholder, skribent og kunsthåndværker. Hun sidder i bestyrelsen for Dansk Tekstillaug og er uddannet tekstilformidler med speciale i stoftryk og kulturel formidling fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium samt BA of Arts fra Københavns Universitet.

Program
Fredag d. 18. november Kl. 17-20
Introduktion til workshoppen samt forberedelse af farveblandinger, farveprøver og opspænding af stof.
Lørdag d. 19. november Kl. 10-16
Workshop
Søndag d. 20. november Kl. 10-16
Workshop og oprydning

Medbring til workshoppen
Håndklæder, karklude og viskestykker, et gammelt lagen til underlag, aviser, saks, knappenåle, sytråd, målebånd, aviser, plastlommer, malertape, gaffatape, pensler og blyant. Medbring desuden hvidt bomuldsstof, der er vasket og strøget (det kan sagtens være gamle lagner eller lignende) samt gummihandsker og tøj, der kan tåle at blive snavset. Medbring egen mad og drikke

Vikleprøver af Astrid Skibsted 

Vikleprøver af Astris Skibsted